fbpx

Om Kittycare

Mission, vision og værdier

Mission: Vi vil gerne give alle katte i Danmark, muligheden for at blive passet hjemme i trygge rammer af en pålidelig og rolig kattepasser.

Vision: Team Kittycare ønsker at blive Danmarks foretrukne kattepassere, for vi elsker vores job.

Værdier: Hos Kittycare er tryghed, tillid, ansvar og integritet i højsædet. Vi brænder for at gøre en forskel for dyrene og vi har alle stor empati og kærlighed overfor dyr.

Om Charlotte Koch

  • Iværksætter kvinde på 40, der hele livet har nydt selskabet af dyr og jeg er især glad for katte og deres fantastiske personligheder.
  • Jeg er et stille og roligt gemyt og det er mange katte/dyr trygge ved. Derfor er det også yderst sjældent at jeg ikke kan gøre en sky kat tryg ved mig.

Min erfaring som kattesitter

Jeg har passet katte i mit eget firma i 4 år nu og jeg har mange tilfredse kunder og glade og rolige katte. Gå til siden anbefalinger, hvis du vil læse lidt om hvad kunderne synes.

Før jeg startede Kittycare, passede jeg ved venner og familie og jeg har selv haft kat hele livet. Jeg har haft katte med lidt forskellige personligheder og i alle aldre og med forskellige udfordringer, både problemer med adfærd og helbredet.

Mit trick til en glad kat er masser af leg/aktivering og nus, hvis katten vil have det. Jeg respekterer nemlig altid, når katten ikke gider mere, men placerer mig så den kan se mig. Så den ved hvor den kan få mere nus og leg. Hvis den vil og så taler jeg til kattene og synger sange for dem i stedet.

Jeg har også en del erfaring med kaniner

Kaniner kan også aktiveres med leg og nus og en luftetur i sele ( hvis de er vant til det ). Mine angorakaniner løb frit rundt udenfor, og hvis man har andre racer, kan det anbefales med et nedgravet hegn i et afgrænset område, da de graver haven op. Turene udenfor gør at deres humør bliver bedre og deres knogler bliver stærkere, når de får rørt sig.

Min baggrund

Jeg er uddannet keramiker fra Designskolen i Kolding, Advokatsekretær og markedsføringsøkonom.

I min fritid er jeg meget kreativ og jeg har en mand og 2 små børn, som jeg elsker at bruge tid med. Vi har også 3 katte og en masse høns.

Ledige stillinger

Hvis du brænder for at arbejde med katte og andre dyr og går op i at de skal have den bedst mulige pasning mens deres ejere er på ferie, er du velkommen til at sende mig en ansøgning og et CV til ck@kittycare.dk. Jeg gemmer kun ansøgningen i 6 mdr., da Kittycare lever op til kravene i persondataforordningen.

Vær dog opmærksom på at stillingen ikke er et fast time antal, men mere et fritidsjob eller et supplerende job.

Nye områder

Hvis du bor i et område som Kittycare ikke dækker må du meget gerne sende mig en mail, da vi hele tiden udvider.

Så hvis du kender andre der kunne være interesseret i at hyre Kittycare i dit område, så få dem endelig til at skrive, da vi udvider til det område hvor der er flest forespørgsler.

Send en mail til ck@kittycare.dk

2 kommentarer

  • Lene Juel

    Hej
    Jeg går ud fra det er dig der leder Kittycare, derfor skriver jeg nu til dig.
    Jeg havde lavet en aftale med Marianne Thomsen her på Fyn.
    Hun har været her på besøg og vi aftalte hvordan og hvorledes hun skulle passe mine katte i to uger i april, hvor jeg skulle til Thailand med min familie.
    Imidlertid er den rejse aflyst og lavet om til okt.
    Jeg har skrevet to gange til Marianne Thomsen vedr. det. Første gang skrev jeg den muligvis blev aflyst og næste gang, at turen er aflyst. Alt sammen p.gr. af corona.
    Men jeg kan slet ikke forstå hun ikke svarer mig, det plejer hun at være god til.
    Derfor skriver jeg her, for at være sikker på i ved det.
    Venlig hilsen
    Lene Juel

    • Charlotte Koch

      Hej Lene.
      Det er helt i orden. Det er mig der ikke har været opmærksom på at skrive til hende at du har skrevet. Vi er blevet væltet bagover af denne corona situation, med anden influenza og børnepasning. Jeg beklager det manglende svar og håber I kommer godt igennem denne periode.
      Med venlig hilsen
      Charlotte Koch

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *