Vestfyn
Kattepasning på Vestfyn
Amanda Jørgensen kører i området på kortet
Du kan ringe eller skrive til hende på
Tlf.nr. 60 14 34 84
Mail: aj@kittycare.dk
Charlotte Koch kører i området på kortet
Du kan ringe eller skrive til hende på
Tlf.nr. 23 95 38 95
Mail: ck@kittycare.dk
- Sydvestfyn 20 km radius fra Skovkrogen 1, 5683 Haarby.
- I Assens, Glamsbjerg, Hårby og Faaborg
Præsentation af kattepasserne
Amanda Jørgensen
Jeg er til dagligt handicaphjælper. Når ikke jeg er på job er jeg i fuld gang på min gård hvor jeg selv har heste, hunde og katte. Jeg elsker at have dyr omkring mig, og bruge tid på dem.
Mine dyr står altid som første prioritet og det vigtigste for mig at de har det godt og trives. Jeg har læst grundforløb til dyrepasser/hestemanager samt jordbrugsteknolog.
Jeg er blevet en del af team Kittycare her i foråret 2019, og glæder mig rigtig meget til at komme ud og møde en masse nye dyr.
Præsentation af Charlotte
Jeg har passet katte i mit eget firma i 5 år nu og jeg har mange tilfredse kunder og glade og rolige katte. Gå til siden anbefalinger, hvis du vil læse lidt om hvad kunderne synes.
Før jeg startede Kittycare, passede jeg katte ved venner og familie, og jeg har haft kat hele livet. Jeg har haft katte med lidt forskellige personligheder i alle aldre, og med forskellige udfordringer, både problemer med adfærd og helbredet.
Mit trick til en glad kat er masser af leg/aktivering og nus, hvis katten vil have det. Jeg respekterer nemlig altid når katten ikke gider mere, men placerer mig så den kan se mig, så den ved hvor den kan få mere nus og leg, hvis den vil og så taler jeg til kattene og synger sange for dem i stedet.
Jeg har også en del erfaring med kaniner
Kaniner kan også aktiveres med leg og nus og en luftetur i sele ( hvis de er vant til det ). Mine angorakaniner løb frit rundt udenfor. (Hvis man har andre racer, kan det anbefales med et nedgravet hegn i et afgrænset område, da de graver hele haven op.) Turene udenfor gør at deres humør bliver bedre og deres knogler bliver stærkere, når de får rørt sig.
Min baggrund
Jeg er uddannet keramiker fra Designskolen i Kolding, Advokatsekretær og markedsføringsøkonom.
I min fritid er jeg meget kreativ og jeg har en mand og 2 små børn, som jeg elsker at bruge tid med. Vi har også 3 katte og en masse høns.