fbpx
Uncategorized

En dag på job med kattepasseren

Jeg kunne godt tænke mig, at give alle jer, kattenes mennesker, et lille indblik i, hvordan en arbejdsdag ser ud, når man er kattepasser hos Kittycare. Kunne det ikke være meget sjovt, at være med på sidelinjen, og møde alle de dejlige katte, jeg som kattepasser, får lov til at nyde og hygge om, mens deres mennesker er på ferie?

Lækre, lækre Herman, som virkelig nyder at have menneskelig kontakt, gerne helt oppe i mit ansigt, når jeg er på besøg 🙂

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er kattepasser lige så meget for min egen skyld, som for kattenes. Jeg nyder kattenes selvskab og at få lov til, at nusse og kramme en masse forskellige, dejlige katte, samtidig med, at jeg kan gøre en forskel for både dem og for deres mennesker. Det er en dejlig følelse at vide, at kattene har det godt og trygt, og at deres mennesker kan være helt trygge og kan nyde deres ferier, fordi de ikke skal bekymre sig om, hvorvidt Misse nu har mad og vand og kærlighed nok. Derudover fungerer jeg, på sin vis, også som en slags tyveriværn for nogle familier. Jeg sørger altid for, at tænde og slukke lys og åbne nogle døre eller vinduer (hvis det er muligt), så det ikke bliver alt for tydeligt, at familien der bor i huset er på ferie.

Men nu til arbejdet og alle de dejlige dyr jeg havde fornøjelsen af at være sammen med den første dag i uge 29.

Søde Hannibal, som er en af mine faste misser. Vi har kendt hinanden siden sommeren 2018, og jeg har passet ham i stort set hver eneste ferie siden.

En mandag i juli 2019

Jeg har 5 pasninger i dag. To i midtbyen, en i vest, en i nord og en syd for Aarhus. Det er nødvendigt, at få planlagt en rækkefølge af pasningerne, som giver mening ifht. transporten. Jeg har nemlig ikke en bil, så det er lige med at få busserne og toget til at passe sammen.

Først går turen vestpå, hvor jeg skal passe Cleo.

Udekatten Cleo

Cleo lagde sig straks på mit skød og spandt og spandt.

Da jeg ankommer til huset, er der ingen kat at se. Cleo, som forøvrigt er en hankat, har kattelem, og han kommer og går derfor som det passer ham. Heldigvis havde hans mennesker fortalt mig, at han som regel kommer løbende, hvis man knipser med fingrene, samtidig med, at man kalder på ham. Så efter at have hældt vådfoder i Cleos skål og frisk vand i fontænen, går jeg ud i haven for at kalde og knipse, og i løbet af 30 sek, står der en mijauwende sort hankat for mine fødder og beder om at blive nusset. Han havde faktisk slet ikke tid til maden, han skulle bare nusses. Og det blev der! Jeg satte mig på gulvet i stuen og straks havde jeg en storspindende kat på skødet, som overhovedet ikke kunne få nok nus. Jeg valgte at blive lidt længere hos Cleo end jeg egentlig var bestilt til, da jeg kunne mærke, at han bare havde et enormt behov for nærhed. Desuden passede det sådan med transporten, at jeg ellers bare skulle have stået og ventet på en bus i 20 min. Så vil jeg hellere bruge tiden sammen med katten. Cleo var da heller ikke helt tilfreds med, at jeg skulle videre og fulgte mig, mijauwende, et godt stykke hen af vejen til bussen.

Cleo har det jeg kalder “Small Mouth Syndrom” hvilket vil sige, at når han synes at det er helt vildt dejligt at blive nusset, så spidser han læberne og laver nærmest trutmund. Det ser så sødt ud!

Herman, måske verdens mest sociale kat?

Smukke og lækre Herman. Jeg kan slet ikke stå for ham.

Jeg måtte med to forskellige busser og en tur med letbanen for at komme videre, men det hele passede perfekt sammen, så det tog mig ikke så lang tid at komme hjem til søde Herman. Han er en Hellig Birma og hold nu op hvor er han bare en lækkermis.

Jeg startede ud med at vande blomsterne i haven da jeg ankom til Hermans hjem, for jeg vidste, at når jeg først var gået ind til ham, så ville han kræve al min opmærksomhed. Og ganske rigtigt; i det jeg trådte ind af døren, havde jeg en meeeget kælen kat om benene, som bare gerne ville tages op i favnen og krammes. Så det kom han selvfølgelig 🙂 Han snoede sig nærmest rundt om min hals og slikkede mig på næsen, alt i mens han spandt som en plæneklipper og æltede med sine poter.

Efter noget tid, faldt han lidt til ro og hoppede ned på sofaen ved siden af mig. “Sara, du skal altså også lege med mig!”

Drillepinden er Hermans yndlingslegetøj, og når der ikke er nogen der gider at lege med ham, så slæber han den selv rundt i huset og leger med den.

Så frem med drillepinden, Hermans yndlingslegetøj. Han hoppede rundt i hele stuen for at fange fjerene for enden af snoren og fik rigtig brændt noget energi af. Da jeg kunne mærke, at han var ved at have fået nok, satte jeg pinden fra mig og gik hen for at finde noget tørfoder frem. Med det samme jeg satte hånden på dørhåndtaget ud til det rum hvor maden står, havde jeg en mijauwende kat om benene igen. Herman skal nemlig hjælpe til med alle opgaver i hjemmet, synes han da selv. Jeg var ved at falde over ham flere gange, på de fem skridt der var hen til foderspanden. Han hjalp også pænt til med at vande stueplanter, og prøvesmagte vandet i underpotterne, for lige at teste, at pH-værdien var god nok 🙂

Da tiden var gået og jeg godt kunne se, at Herman ikke ville lade mig gå frivilligt, skruede jeg låget af glasset med godbidder og straks havde jeg en meget opmærksom kat foran mig. Jeg smed en håndfuld ud på gulvet til ham, og så var han så travlt optaget, at han nærmest ikke bemærkede, at jeg sagde farvel og på gensyn.

Strat og Nut – to meget mærkelige katte

Der kørte en bus direkte fra Hermans hjem, og hen til det næste stop på min pasningsrute, så det var dejlig nemt at komme hjem til Straciatella og Nutella i midtbyen. Og, så kan det godt være, at firmaet hedder KITTYcare, men det betyder altså ikke, at vi kun tilbyder pasning af katte.

Straciatella og Nutella, i daglig tale Strat og Nut. To virkelig søde marsvineherrer.

I uge 29 havde jeg fornøjelsen af, at passe disse to skønne marsvineherrer, Straciatella og Nutella. Og det er nok en af de hyggeligste pasningsopgaver jeg nogen sinde har haft. Da Strat og Nut først havde fanget, at jeg var den der kom med nus og mad, blev jeg hver dag mødt med de hyggeligste kaldelyde og rusken i tremmerne af buret. Så kan man da virkelig mærke, at man er ventet og velkommen.

Så er grøntsagsbuffeten åben.

Køleskabet var fyldt godt op med grøntsager til de to herrer, så det var bare med at vælge, hvad de nu skulle have i dag. Selleri var klart en favorit, og de fik gnavet sig igennem et helt bundt i løbet af ugen. Det bedste jeg kunne give dem var nu mynteblade – dem ville de gøre alt for!

Søde Nutella

Strat og Nut bor godt nok i et bur, men det er aldrig lukket, så i princippet kan de gå hvorhen de vil. De gør det bare ikke. De bliver helst i deres bur hvor der er trygt og godt, men elsker at blive taget op og kælet for, eller at få lov til, at komme en tur ud i gårdhaven. Det er nu nok mest Nut der er glad for det, for han tuller rundt og undersøger og smager på krydderurterne, mens Strat helst vil befinde sig i læ af en hule langs muren, hvor han kan holde øje med det hele.

Kære Strat. Han er et vaskeægte nussehoved, som virkelig nyder at blive kælet for, og gerne putter sig under ens hage.

Også her lagde jeg ud med at vande planterne i gården, inden jeg gik ind til drengene, så de kunne få min fulde opmærksomhed. Når grøntsagerne var serveret og maskålen fyldt op med foder, var det nussetid, og som I kan se på billederne, var det ikke kun dem der synes, at det var hyggeligt.

Hannibal, en gammel kending

Også her, var det nemt at komme videre til den næste pasning, bussen kørte næsten fra dør til dør, så jeg var hurtigt hjemme hos dejlige Hannibal.

Hannibals yndlings nussested er i sofaen, hvor han kan ligge blødt ved siden af mig og have min fulde opmærksomhed.

Hannibal er en gammel kending, og en af de første katte jeg passede gennem Kittycare. Vi kender efterhånden hinanden rigtig godt, og selvom der nogen gange er lange perioder i mellem pasningerne, så har vi opbygget nogle helt faste rutiner, som herren gerne vil have, at vi følger hver gang vi ses.

Det første der sker, når jeg træder ind af døren er, at Hannibal kommer løbende og mijauwer – hvis han da ellers er hjemmme. Nogen gange må jeg lige ud og kalde på ham, men så kommer han som regel også løbende med det samme. Derefter går vi sammen op i køkkenet, hvor Hannibal har sit spisested. Her sætter han sig pænt og venter, indtil jeg har fået hældt vådfoder ud på en tallerken og serverer det for ham.

Man kan sidde meget pænt og vente, når der er vådfoder i farvandet.

Imens den fornemme herre spiser sin mad, må jeg så, allernådigst, gå ud på terrassen og vande planter. Det sker, at han kommer ud og superviserer mit arbejde, hvis han bliver hurtigt færdig med at spise.

Og så er det nussetid! Det foregår som regel i sofaen i stuen, og allerhelst, vil han gerne ligge på min mave, hvis jeg er så sød, at lægge mig ned (det har jeg en hel klar aftale med Hannibals mennesker om, at det gør jeg bare, for Hannibal elsker det).

Det er bare skønt at ligge på min mave og blive nusset under hagen. Han var helt væk og gik i totalt nussekoma efterfølgende.

Når jeg passer Hannibal, er der ikke behov for, at jeg leger en masse med ham. Han har sin egen kattelem og bliver derfor rigeligt aktiveret på sine ture ud i det fri. Jeg er sikker på, at der bliver fanget mange mus og fugle – jeg har flere gange fundet spor af hans fangster rundt omkring i huset. Så med Hannibal bruger jeg det meste af tiden på nus og nærhed, for det er det Hannibal gerne vil have. Det viser han mig meget tydeligt.

Fizfiz, Misse og Arthur

Nu er det blevet tid til dagens sidste pasning, og den foregår i helt sydpå. Så jeg må tilbage til hovedbanegården og derfra tage et tog og fra stationen er der en pæn gåtur hjem til de tre misser jeg skal passe, men det passer mig meget fint, at komme ud og røre mig lidt, og få rystet de værste kattehår af mig 🙂

Den sorte hankat, Fizfiz. Det er ikke altid nemt, at få gode billeder af sorte katte!

Fizfiz, Misse og Arthur passede jeg i en længere periode denne sommer, og eftersom Fizfiz har lært sig selv at åbne badeværelsesvinduet, kunne jeg aldrig helt vide, hvor mange katte der var hjemme, når jeg kom på besøg. Derfor har jeg også kun fået taget dette ene billede af Fizfiz, helt tilbage i starten af pasningsperioden, da han ikke havde lyst til at være hjemme, når der var håndværkere på arbejde i huset efterfølgende.

Misse og Arthur fik jeg heldigvis set en del til, og jeg tror, at især Arthur, nød ret meget, at han kunne få lov til at spise Fizfiz’s portion vådfoder.

Søde Arthur, som efter sigende er meget sky, men som hellere en gerne ville have en masse nus af mig. Så føler man sig lidt særlig!

Denne mandag var det også kun Arthur og Misse der var hjemme, så de fik min udelte opmærksomhed. Først mad og frisk vand i skålene, og derefter hygge på terrassen. Det var nemlig så godt vejr, at jeg åbnede terrassedøren og satte mig udenfor sammen med kattene. Med mig havde jeg taget en pose godbidder, så misserne kunne få lov til at løbe lidt rundt efter dem. De havde nemlig været inde hele dagen.

Fine Misse pigen, som meget gerne ville have mine godbidder.

Efter leg og nus i solskinnet, blev det tid for mig at tage hjem. Eller, det vil sige, jeg tog hjem til mine forældres hus, hvor jeg skulle hygge med deres kat (som jo ret beset også er min kat), mens de fedede den i deres sommerhus på Samsø. Perfekt afslutning på en dejlig dag, fuld af skønne dyr.

Min egen søde Mio.

Skriv et svar