Kattepasning – På tillidsrejse med Misja.

Sara fra Århus fortæller om sit arbejde med en sky kat.

Misja

Misja er en sød og meget forsigtig lille kat, som jeg passer en gang om ugen, her i Aarhus. Og så er hun noget helt særligt. Det er alle katte nu, i mine øjne, men med Misja er der noget helt særligt at tage hensyn til, nemlig at hun er døv.

Vores første møde

Første gang jeg mødte Misja, vidste jeg ikke, at hun var døv. Det fortalte hendes ejer mig, kort tid efter, at jeg var trådt ind ad døren. Det var for at forklare, hvorfor Misja ikke var kommet løbende for at hilse på, som mange andre katte nok ville have gjort. Det faktum at hun er døv betyder, at hun en meget forsigtig lille kat, som virkelig skal se nye mennesker an, før hun tør at være i nærheden af dem. Jeg kom da også kun til at hilse på hende på afstand den dag, da hun lå under spisebordet i stuen, under hele min samtale med Misjas ejer, som foregik i køkkenet.

Inden jeg gik ud af døren til lejligheden, stoppede ejeren mig og sagde, at hun var helt tryg ved at overlade Misjas pasning til mig, da hun kunne se, at Misja allerede var mere tryg ved mig, end ved andre besøgende. Normalt ville hun være flygtet om bag ved sin stol, i det fjerneste hjørne af stuen, når der kom fremmede på besøg.

God start 🙂

Første kattepasning

Tålmodighed

Med min viden om Misjas hørehandicap, har jeg fra første gang jeg skulle passe hende, været meget bevidst om, hvordan jeg bruger mit kropssprog i mødet med hende. For det første, skulle jeg finde ud af, hvordan jeg fik kontakt med hende når jeg kom ind i lejligheden, uden at skræmme livet af hende, når hun lå og sov i sin stol, med ryggen til mig.

Misjas ejer havde fortalt mig, at Misja normalt reagerer, når der blev tændt for lyset i entreen. Desværre var det bare stadig lyst da jeg kom på besøg, så det fungerede af gode grunde ikke. Jeg besluttede mig for, at trampe lidt hårdere i gulvet i stuen, så hun ville kunne mærke vibrationerne i stolen og dermed vide, at der var nogen til stede. Det virkede! Hun vågnede op og vendte sig om, men skuffelsen i hendes øjne var dog til at tage og føle på, da det gik op for hende, at det ikke var hendes ejer der havde vækket hende. Misja skyndte sig at hoppe ned fra stolen, og løb hen og gemte sig under spisebordet. Øv.

Nå, jeg satte mig på gulvet lidt fra bordet og kastede blidt nogle godbidder ind til hende. Hun værdigede dem ikke et blik, men nedstirrede mig som for at vise sin utilfredshed med, at jeg ikke var hendes ejer. Jeg blinkede blidt til hende og lod hende vide, at jeg ikke ville hende noget ondt. Der sad vi resten af tiden og kiggede lidt på hinanden, og da det var tid til at gå, rejste jeg mig og vinkede til hende. Det plejer hendes ejer nemlig at gøre, og så ved Misja godt at det betyder, at man forlader lejligheden.

Anden kattepasning

Præsentation via duft

Anden gang jeg skulle passe Misja var fremgangsmåden den samme: gå ind og trampe lidt ekstra på stuegulvet, så Misja kunne mærke at jeg var til stede. Hun hoppede straks ned fra sin stol og løb hen under spisebordet, så jeg satte mig ned på gulvet med en pose godbidder og så tog jeg mine sko af. Det viste sig at være et godt træk, det med skoene altså, for kort tid efter nærmede hun sig mine sko og endte med at stå med hovedet helt nede i den ene sko. Hvad det så siger om, hvordan mine tæer lugter, det skal jeg ikke kunne sige, men Misja fik i hvert fald mulighed for at lære min lugt rigtig godt at kende 🙂

Da hun havde stået sådan et stykke tid, gik hun ud mod køkkenet hvor hendes madskål står, så jeg fulgte med hende og fandt lidt mad frem til hende. Og så skete det fantastiske, at Misja kom helt hen og snuste til mine fingre! Jeg var ved at falde bag over af overraskelse, for hun har ellers været meget på vagt, men hun snuste stille og roligt til mig og så gik hun ud i stuen igen og satte sig under spisebordet. Tid til at gå, Sara. Vi ses igen om en uge, lille Misja.

Tredje kattepasning

Gentagelser opbygger langsomt tillid

Selvom der hver gang går en uge imellem at jeg passer Misja, kan jeg mærke fra gang til gang, at hun stoler mere og mere på mig. Tredje gang jeg besøgte hende, kom hun straks hen og snuste til mine fingre og så mijauwede hun! Hun ville stadig ikke blive hos mig eller lade mig røre ved hende, men hun viste mig tydeligt, at hun gerne ville have mig til at gå med ud på badeværelset, så jeg kunne tænde for vandhanen og lade hende drikke fra den. Så jeg gik selvfølgelig med hende, men da jeg så kom ud på badeværelset, var det som om, at hun kom i tanke om, at det jo var meningen, at hun skulle være lidt bange for mig, så hun skyndte sig at løbe ud igen og ind under spisebordet. Tossede lille misse 🙂

Ja ja, Misja, det skal nok komme. Hun nægtede forøvrigt stadigvæk at spise de godbidder jeg gav hende, selvom hun dog kom hen og snuste til dem.

Videre pasningsforløb

Anderkend positiv adfærd

Lidt efter lidt, uge efter uge, har jeg kunne se og mærke en positiv udvikling i tillidsforholdet mellem mig og Misja. Hun begyndte langsomt at vise mere interesse for de godbidder jeg tilbød hende, samtidig med, at jeg fandt ud af, hvordan jeg bedst skulle placere mig i rummet, for at virke så lidt farlig som muligt.

Jeg har brugt godbidderne til at anerkende den adfærd jeg gerne ville have, nemlig at hun ikke løb væk, men blev i nærheden af mig, når jeg satte mig på gulvet i stuen. Det er efterhånden blevet til, at når jeg har bekendtgjort min ankomst, så bliver Misja liggende i sin stol og venter på, at jeg kommer hen og giver hende nogle godbidder, som hun nu også er begyndt at spise direkte fra min hånd.

Til at starte med, måtte jeg forsigtigt lægge et par godbidder på stolen foran Misja, for ikke at forskrække hende, men efterhånden har hun fundet ud af, at det er sikkert nok at spise dem direkte fra min håndflade. Et par gange har det bare været det, og så har jeg sat mig i sofaen, et par meter fra hendes stol og bare koncentreret mig om noget andet, for at vise hende, at jeg ikke kræver noget af hende, men at hun bare kan slappe af og nyde, at hun ikke er alene og det tager hun så fint i mod.

Hun har flere gange krøllet sig sammen og har lagt sig til at sove igen, hvilket fortæller mig, at hun er så tryg ved min tilstedeværelse, at hun ikke behøver at skulle være på vagt over for mig længere.

Misja kommer også ned til mig en gang i mellem og snuser til mig, og jeg har også fået lov til at ae hende på kinden et par gange og at sidde ved siden af hende i sofaen. De sidste par gange hvor jeg har passet Misja, har jeg endda fået lov til at børste hende lidt! Det ved jeg, at hun rigtig godt kan lide, så det har jeg tænkt mig at arbejde videre med.

Jeg glæder mig til at se, hvad fremtiden bringer for min og Misjas relation.

Hvis du gerne vil i kontakt med mig kan du skrive til mig på ss@kittycare.dk.

Hvis du ikke bor i Århus og gerne vil have fat i en af mine kollegaer for pasning, kan du finde profil og kontakt oplysninger på www.kittycare.dk, under fanebladet kattepasning og områder.
jeg glæder mig til at komme ud og passe en masse katte og hjælpe dem til en tryg pasning.

Hvis I har lyst til at følge vores små succeshistorier, så kig gerne med på www.instagram.com/kittycare.dk/